Hvad skal jeg så nu?
Du er tilmeldt til holdstart hos Nordstjernens Køreskole og nu har du et par opgaver foran dig inden at vi ses til teori.
- Noter datoen for første teoritime i din kalender, så du husker at møde op.
- Skriv adressen ned på den køreskole som du har valgt:
- Helsinge – Østergade 24 D, Helsinge 3200
- Gilleleje – Stationsbygningen, Gilleleje Station, 1.sal, 3250 Gilleleje
- Frederiksværk – Stationsbygningen, 1. sal,
3300 Frederiksværk
- Du skal bestille tid til en lægeattest.
Uanset hvilken kommune du bor i, vælg Gribskov kommune som sagsbehandler ved bestilling af lægeattesten.
Bestil på denne side.
Besøg din læge til den aftalte tid.
- Hvis du ikke har et gyldigt færdselsrelateret førstehjælpskursus, så skal du bestille det her.
- Du kan allerede nu bestille tid til manøvrebane.
- Den første teori forventes at vare 3 timer. Du kan se hele din lektionsplan her.
- Første gang du møder op til teoriundervisning, får du udleveret en lektionsplan.
Denne lektionsplan skal medbringes til al undervisning samt prøver. Ansøgningen skal endvidere medbringes når du skal på manøvrebane og glatbane. De udleverede papirere er ”værdipapirer” og skal behandles som sådan. Det betyder du skal passe på dem! De SKAL medbringes ved AL undervisning.
Har du glemt lektionsplanen til en køretime, er det faktisk ulovligt for kørelæreren at køre med dig, og du kommer til at betale for en ny køretime.
Der er vedhæftet vigtige filer:
Oprettelse KPBooking vejledning skal du egentlig bare følge, så du selv opretter dig med et prøveforløb i Færdselsstyrelsens bookingsystem. Når du gør det, så ender du med at kunne udskrive en ansøgning om kørekort, som skal medbringes ved første teoriaften. Det er også den ansøgning der skal bruges til godkendelse hos Borgerservice og til prøverne – så vær grundig ved oprettelsen.
Hvis du er under 18 år: Husk at få BEGGE forældre (ved delt forældremyndighed) til at godkende via deres e-boks, at du må tage kørekort – og vær opmærksom på, at du først kan oprette dig i systemet, når du er 16 år og 9 måneder.
Indmeldelsesblanketten må du meget gerne udskrive og udfylde. Skriv tydeligt – vi skal bruge den til at oprette dig i diverse systemer.
Forældresamtykke betaling er for dig, der ikke er fyldt 18 år ved holdstart. Det er nødvendigt at have dine myndighedsindehaver(e) til at skrive under på, at vi må indgå en økonomisk aftale med dig.
Du bedes printe ”Indmeldelsesblanket” og evt. ”Forældresamtykke betaling” og medbringe underskrevet første dag. Giv dig tid til at skrive tydeligt, så vi kan læse det. Ellers skal du bare lave det om igen.
Pasfoto: Når vi afleverer ansøgning til godkendelse ved borgerservice, skal der være et pasfoto, som et det foto der skal bruges i dit nye kørekort.
Køreprøve: Det er dig og din kørelærer der sammen afgør hvornår du er klar til prøve. Det gælder både den teoretiske og praktiske prøve.
Det er din kørelærer der melder dig til. Så tal med ham jævnligt om forløbet. Men som en klog mand engang sagde: For den velforberedte er enhver eksamen en fest.
Det er selvfølgelig ikke altid helt rigtigt, men særligt teoriprøven kan du selv gøre rigtig meget for at være forberedt til, uden at det koster ekstra.
Betaling: Alle skyldige beløb skal være fuldt afregnet mellem dig og både Nordstjernens Køreskole og din kørelærer inden den praktiske prøve.
Såfremt du ønsker at benytte dig af tilbuddet for pakkeprisen, skal beløbet være indbetalt senest 2. gang til teori.
Aflysninger: Skulle du komme i en situation, hvor du er nødsaget til at aflyse en indgået aftale, anmoder vi dig om at gøre dette i meget god tid. Hvis du aflyser for sent, skal du betale fuldt honorar. Dette gælder næsten uanset årsag.
Seneste tider for aflysning:
Førstehjælp: 7 Hverdage før inden kl. 12:00
Manøvrebane: 7 Hverdage før inden kl. 12:00
Kørelektioner: 1 Hverdag før inden kl. 12:00
Køreteknisk anlæg: 7 Hverdage før inden kl. 12:00
Teoriprøve: 7 Hverdage før inden kl. 12:00 (1 uge + 2 dage)
Køreprøve: 7 Hverdage før inden kl. 12:00(1 uge + 2 dage)
Der kan normalt opnås refusion ved sygdom ved aflevering af lægeattest fra egen læge.
Du kan læse mere om vores handelsbetingelser og køreskolen i øvrigt på www.nordstjernens.dk samt på vores facebookside og på Instagram. Der kommer ofte opdateringer på siden.
Med køreglad hilsen
Claus, Carsten og Laurids
og resten af teamet på
Nordstjernens Køreskole
Tlf.: 50 455 112
www.nordstjernens.dk
kontakt@nordstjernens.dk
Du kan altid kontakte os på tlf. 50 455 112 eller på kontakt@nordstjernens.dk