Eksklusivt tilbud til elever fra Gribskov Efterskole
Tilmeld dig køreundervisning på GE ->
Spar 300,- i forhold til normal pris på Lovpakke+
Lovpakke+ inkludere allerede yderligere samlet rabat ift. listepriser.
Nordstjernens Køreskole og Gribskov Efterskole har indgået et samarbejde, så de ældste elever kan tage kørekort, mens de er på efterskole.
Teoriundervisningen og foregår på efterskolen, øvelseskørsel starter og stopper som udgangspunkt på efterskolen. Der bliver arrangeret kørsel til og fra manøvrebane samt glatbane. Førstehjælpskursus vil blive arrangeret på efterskolen hvis der er tilmeldte nok, ellers afholdes det i køreskolens lokaler i Helsinge.
Det er oplyst fra GE, at fravær fra skolen ikke tæller med, når der er tale om øvelseskørsel.
Plan for undervisningen kan læses hér: GE 2025/26. Vi starter holdet op d. 4. marts 2026.
Tilmelder du dig dette hold skal du med det samme:
- få lavet en lægeerklæring – husk at vælge Gribskov Kommune
- tilmelde dig på køreprøvebooking
- få lavet pasfoto
Det eneste krav er, at eleven skal være fyldt 16 år og 9 måneder, når de skal køre første gang. Den første kørsel er manøvrebanen (kravlegård), som skal være klaret inden 3. teorigang.
Prisen er 17.195 kr for vores lovpakke+.
Lovpakken: teoriundervisning 29 lektioner + manøvrebane + 16 lektioners kørsel på vej + glatbane.
Inkluderet i lovpakke+:
Administrationsgebyr, onlineteori adgang i 120 dage, førstehjælpskursus og leje af skolevogn til den praktiske prøve.
Forventelige ekstra udgifter:
Prøvegebyr til færdselsstyrelsen 1600,-, lægeerklæring ca. 500,-, foto ca. 150 kr., og måske ekstra køretimer á 550,- pr. lektion.
Alle priser kan du finde ved at klikke hér, hvor du kan se mere om Lovpakke+, samt finde prislisten med listepriser øverst i FAQ.